Karup Å er dansk havørredvand i topklasse, både hvad det angår fangster og ikke mindst natur. Ganske stor og bred å med god strøm. Derfor er enhånds fluestænger på 9 – 11 fod, klasse 7–8 det foretrukne.
1 1/2 håndstænger på 11 fod er også et rigtig godt bud på den perfekte stang til åén. Har selv investeret i sådan en på 10.8 fod, kl 6/7, som er et af mine valg til åén. Et valg der passer godt i længde og klasse til åens havørreder. Til dels vejer stangen ikke meget og den lette klasse gør fighten noget sjovere, men dette er jo en smagssag.
Tohåndstænger på ca. 12 fod, klasse 7-8 er et godt alternativ. Klasse 8-9 er dog efter min smag for tungt grej til Karup Å. Personligt har jeg selv en 11,9 fod i klasse 7-8, som er en af de stænger jeg også vælger at bruge ved Karup Å. Til tider vælger jeg at medbringe en enhåndsstang klasse 7.
Skal man finde den røde tråd, i mit valg af fiskestænger til Karup Å, er det mere klassen på stangen. Om det så er en enhåndsstang eller tohåndsstang du vælger skal være dit valg.
Om det skal det være en- eller tohåndsstang afgøres af ens temperament, og af hvor man fisker. Men ikke tungere end en klasse 8.
Fra Trevad til Skive er åen relativt bred, - zone 1 - 2b, og der fiskes mange steder i høj vegetation og bag diger.
Fluevalget er meget varieret, men mange bruger rørfluer eller enkelt / dobbeltkrog størrelse 2-4.
Simple fluer bestående af et rør og lidt sort hårvinge evt med lidt flash har mange fisk på samvittigheden. Til natfiskeri bruges der kraftigt klædte rørfluer på 3-10 cm
En weight-forward flydeline evt med intermedia eller sink tip line kan være at foretrække.